Invest info fra investeringschefen

 

Hvis du er nysgerrig på, hvilke køb og salg investeringschefen foretager, kan du følge med her.

 

Dette er ikke de daglige handler, men der vil f.eks. være guldkorn om opkøb af nye aktier, om frasalg og om tankerne bag.

 

Hvis du vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte os.

 

 

25. juli 2024

 

Sommerhilsen fra investeringschefen

 

Det er sommer, og som altid er markedet præget af lidt større skvulp end vanligt.

 

Der har været en del events, som danner baggrund for disse udsving.

 

Trump blev skudt på – medierne i USA spekulerer fortsat i, om det var den ene eller andens ide, taktik eller hvad det var.

 

Biden har trukket fra ræset og givet stafet videre til vicepræsident Kamala Harris.

 

FED er meget tilfreds med, at inflation er faldende, og man begynder at prise faldende renter ind igen.

 

Summen af alle disse ting er svære at overskue. Men lad os fokusere på økonomien.

 

De seneste nøgletal fra USA tyder på faldende inflation og faldende vækst, samt stigende arbejdsløshed. Dette får folk til igen at frygte recession ind i 2025 (husk - det frygtede man også for 12 måneder siden).

 

Derfor har der været 2 ting i gang på samme tid isoleret set i USA.

Et generelt fald i SP500 og Nasdaq fra de meget overkøbte og et All Time HIGH niveauer.

 

Der er ikke noget nyt i, at markedet har brug for en korrektion. Problemet er nok mere, at folk havde købt for meget. Samtidigt var dette den største korrektion i meget lang tid, og noget som vi har råbt på længe.

 

Det er og var nødvendigt at få renset ud i de svageste lange positioner.

 

Samtidigt har der været en rotation ud af Vækst og Tech ind til Value, og dette er en voldsom rotation.  Russel 2000 indeks er steget 7%, mens Nasdaq 100 er faldet 8%. Begge dele på 14 dage.

 

Udvikling I Index USA

(Kilde: Bloomberg)

 

Det er meget voldsomt, og nok primært professionelle kunder, der driver det. De private må måbende se til med deres mange IT aktier, der er samlet op over det sidste par år, hvor MAG 7 (Microsoft, Apple, Tesla, “Amazon, Meta, Alphabet, og Nvidia) jo ikke kunne gå galt.

 

Regnskabs sæsonen er netop startet i USA og vi anbefaler fortsat en vis forsigtighed omkring Mag 7 aktierne, men har øgt vores beholdninger lidt, da vi har været undervægtet, og ventet på en købsmulighed. Vi bevarer 5-10% i kontanter, ned fra 20% på Globale aktier.

 

I Europa er aktierne ikke faldet ret meget.  

 

DAX og KAXcap er stort set uforandret i perioden. Vi har øget vores eksponering lidt i EU via optioner, samt via køb af ASML - en Hollandsk Semiconductor aktie.

 

Vi er også i gang med at købe LVMH aktien (Luksusbrands såsom Louis Vuitton, Moët Hennessy mfl.) efter deres lidt triste regnskab.

 

I Danmark har vi set forskydninger indenfor indeks, hvor Novo er faldet kraftigt, mens DSV er steget pænt.

 

Her i Juli måned er Novo nede 10%, og DSV oppe 15%. Vi har i dag reduceret lidt i DSV og øget i Novo.

 

Vi har fortsat pæne forventninger til Novo, og til deres regnskab i August – med et fald fra toppen på 14%, begynder vi at synes, at aktien igen er prissat fornuftigt. Vi venter mange gode vækstkvartaler i Novo.

 

Man kan overveje også at reducere i Zealand Pharma - mod at købe Novo aktien.

 

Hos Bankerne har vi købt og solgt igen i Danske Bank OG modtaget et dejligt udbytte. Danske bank er nu under 5% for første gang i meget lang tid, og vi har købt lidt Nordea for pengene. Nordea er presset af den nye hvidvasksag, men er meget billig og giver fantastisk løbende afkast. Seneste dividende svarer til 8% i afkast 😊

 

Vores HY Obligationer fond er meget stabil og ligger pt omkring 4% YTD. Det til trods for, at vi stadig har 20% i kontanter og er meget forsigtige.

 

Såfremt der er spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Fortsat god sommer

 

 

 

 

 

12. april 2024

 

Flot afkast i vores investeringsforening

IA Invest Strategic Danske aktier leverer top afkast i første kvartal.

 

Investeringsforeningen har leveret et afkast på 11,66% i 1. Kvartal 2024. Dette skal holdes op imod at Benchmark har leveret 7,01%.

 

Foreningen laverede i 2023 et afkast på 8,96% mod et benchmark på 6,39%.

 

Group CIO Kim Mikkelsen udtaler: ”Siden vi i 2023 overtog selskabet, har det været vores fokus at levere gode, stabile afkast til både eksisterende og nye kunder. Vi er tilfredse med den merperformance, der er skabt, som i stor grad skyldes, at vi har valgt rigtigt på de større temaer i porteføljen.

 

Vi har været meget positive på Finans og Medico aktier, samt på Pandora.

Omvendt har vi været undervægtet aktier som Mærsk, DSV, Vestas og Ørsted gennem længere tid.

 

For de kommende kvartaler har vi stort fokus på renteforventningerne i Europa og USA, som vi forventer kommer til at afgøre markedsretningen, til trods for at vi ser forbedret indtjening hos rigtigt mange selskaber”.  

 

 

 

 

3. marts 2024

 

Tid til at stoppe op?

Det er dejligt at være aktie investor for tiden.

 

USA, Europa og Danmark fortsætter alle videre op i 2024 efter flotte stigninger i 2023 (specielt de sidste 2 måneder af 2023).

 

Siden ultimo oktober 2023 har man set stigninger på 20% på 4 måneder i både Danmark og Tyskland.

 

USA EU DK

(kilde: Bloomberg)

 

Vi mener nu, at tiden er inde til at slå koldt vand i blodet.

 

Det er en taktisk beslutning om at reducere risikoen i porteføljerne.

 

Der er utroligt mange aktier, der er steget 30% eller mere, og mange er euforiske omkring AI (kunstig intelligens) og fedme/diabetes medicin.

 

AI bølgen kører, og Nvidia leder an med 260% stigning det sidste år - 75% alene fra bunden i Januar. Dejligt selskab, men trods alt kun en hardware producent.

 

Herhjemme har vi indenfor fedme medicin også nogle gode historier.

 

Zealand Pharma rundede 100% fra Januar bunden tidligere på ugen – men dog faldt 10% tilbage i løbet af torsdag og fredag.

 

Novo Nordisk har de fleste investorer overvægtet i depotet (i kampen mod overvægt) – er nu steget 33% siden December low) – hvilket svarer til 1 TLN DKK. Drømmen om kampen mod fedme kender ingen grænser for tiden.

 

Det er ikke kun fedme medicin og AI, der går rigtigt godt. Mange andre danske selskaber stiger kraftigt.

 

Vi går midlertidigt går ud af Sydbank (+30% fra slut oktober), Pandora (+65% fra start oktober) Demant (+50% siden November)

 

På den korte bane foretrækker vi mere defensive aktier, som forsikring, f.eks. Tryg og TopDanmark, Nordea og ISS.

 

Aktier indenfor transport har derimod haft det svært - primært Mærsk (-35% siden start Januar) og DSV (-15%)

Vi er dog positive på Mærsk A aktier på under 10.000, og på DSV under kurs 1.100, og ser en mindre lettelse efter Q1 regnskaber.

 

Vi er fortsat overbevist om, at økonomien ikke falder sammen, og at der bliver meget få rentenedsættelser i 2024 (vi tror på 2-3 – alle i 2. halvår)

 

Skulle man lede efter andre aktiv klasser, anbefaler vi at se efter HY obligationer og/eller Small cap aktier, som er haltet meget efter store aktier de seneste måneder.

 

 

Kim Mikkelsen

Investeringschef

Strategic Wealth Management

 

 

 

 

Opslag fra 2023 kan du finde her

 

Kontakt os for at høre mere: 9626 3000

Eller lad os kontakte dig

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.

Fejlbesked

Fejlbesked

Din information er blevet sendt, og vi kontakter dig snarest.